DanBIF

Brugen af videnskabelige navne følger Carl von Linnés system fra 1758, System Naturae, hvor samtlige beskrevne organismer udstyres med et todelt latinsk navn bestående af hhv. slægtsnavn og artsnavn - den såkaldte binominale nomenklatur.

Efter artsnavnet tilføjes navnet på den person, der har navngivet pågældende art første gang (autoren), samt årstallet. Hvis slægtsnavnet ændres eller arten flyttes til en anden slægt end den oprindelige, angives autor og årstal i parentes. Ofte benyttes forkortelser for autorer, f.eks. "L." for Linné (Linnaeus på latin). Navne på slægter, arter og underarter skrives med kursiv og alt over artsniveau med stort begyndelsesbogstav.

Enhver beskreven art er baseret på en typebeskrivelse og i nyere tid desuden et typeeksemplar, så man altid kan gå tilbage og se lige nøjagtig det individ, der har dannet grundlag for artsbeskrivelsen. To arter må ikke have samme navn (homonymer) og det tilstræbes, at hver art ikke har flere navne (synonymer). For såvel homonymer som synonymer, gælder den første beskrivelse efter år 1758.

Skovflåten bærer det latinske navn Ixodes ricinus (Linnaeus, 1758).

Ixodes er navnet på slægten, ricinus er artsnavnet. Linnaeus er navnet på autoren - personen, der har navngivet arten - 1758 angiver årstallet for beskrivelsen. Parantesen afslører, at arten er flyttet til en anden slægt eller at slægten har skiftet navn - i dette tilfælde var det oprindelige navn på slægten Acarus.

Foto: Lars Skipper