Allearter.dk
Oversigt over Danmarks dyr, planter, svampe m.v.

DanBIF

 

 
Vandlopper (Copepoda)

Artsliste 

   
Introduktion
 

197 arter af vandlopper optræder på allearter.dk, men dette tal er langt fra det reelle antal arter, der findes i Danmark.

Vandlopper lever såvel i ferskvand som i havvand. De ferskvandslevende arter er relativt godt undersøgt i Danmark, men de marine arter er den vel nok dårligst kendte gruppe af krebsdyr i Danmark. 754 arter optræder på listen over svenske vandlopper (DynTAXA 2009), og et bud på 5-600 danske arter vil nok ikke være et helt urealistisk. Det bør ydermere nævnes, at adskillige af de i listen nævnte arter ikke genkendes af de vigtigste referencer på allearter.dk (Fauna Europaea, Catalog of Life og WoRMS), og en del af disse må formodes at dække over synonymer eller ugyldige taxa.

Vandlopper udgør en underklasse i krebsdyrklassen Maxillopoda, der i Danmark desuden omfatter rankefødder og karpelus.

Artslisten er stykket sammen fra flere kilder, primært Jensen (1905) og samlingerne på Statens Naturhistoriske Museum (2009). Nomenklatur og systematik følger primært WoRMS (2009) for de marine arter og Fauna Europaea (2009) for de ferskvandslevende arter.

Vandlopper findes såvel fritlevende som snyltende på bl.a. fisk. Til de første hører bl.a. de enøjede Cyclops, der kan ses i selskab med dafnier i vandhuller. Til den anden gruppe (billedet) hører nogle til tider temmelig bizart udseende arter.

Foto: Lars Skipper

 
Systematik
Kategori Videnskabeligt navn Dansk navn
Rige Animalia Dyreriget
Række Arthropoda Leddyr
Underrække Crustacea Krebsdyr
Klasse Maxillopoda
Underklasse Copepoda Vandlopper
   
Historisk oversigt

Der foreligger enkelte samlede fortegnelser over de ferskvandslevende arter i Danmark, men de marine arter er kun sporadisk behandlet i litteraturen. 

  • I 1863 udkom den første oversigt over ferskvandslevende arter (Sars)
  • I 1905 udkom en faunistisk fortegnelse over ferskvandsarter (Jensen).
  • I 1980 udkom ”Kräftdjur” – en oversigt over samtlige kendte arter af Nordiske arter af krebsdyr (Enckell). Desværre fremgår det ikke for de marine arters vedkommende, hvorvidt de er taget i dansk territorium eller ej.
     
Referencer
  • DynTAXA - Svensk taxonomisk databas. 2009. http://www.artdata.slu.se/dyntaxa/

  • Enckell.1980. Kräftdjur. Signum, Lund.

  • Fauna Europaea. 2009. http://www.faunaeur.org
  • Jensen, S. 1905. Faunistisk Fortegnelse over de danske Ferskvands-Copepoder. Vidensk. Medd. Dansk Naturh. Foren. 111-125.

  • Køie, M. 1988. Parasites in European Eel Anguilla anguilla (L.) from Danish freshwater, brackish and marine Localities. Ophelia 29 (2): 93-118.

  • Lindberg, K. 1950. Liste de Cyclopides (Crustacés copépodes) recueillis à Bornholm. Vidensk. Medd. Dansk Naturh. Foren. 112: 63-73.

  • Nielsen, L.B. 1966. Studies on the biology of Harpacticoida (copepoda, Crustacea) in Danish beech leaf litter. Natura Jutlandica 12: 195-209.

  • Rasmussen, E. 1973. Systematics and Ecology of the Isefjord Marine Fauna (Denmark). Ophelia 11:1-495.

  • Sars, G.O. 1863. Oversigt af de indenlandske Ferskvandscopepoder. Forhandl. i Vidensk. Selskabet i Christiania. S. 212.

  • Statens Naturhistoriske Museum. 2009. Crustacea species list at the Zoological Museum, University of Copenhagen. http://zoologi.snm.ku.dk/english/collections/invertebrates/Collection_databases/Crustacea/Crustacea_non_types/

  • Wolff, T. 1978. I: Danmarks dyreverden, bd. 3 s. 97-179. Rosenkilde & Bagger.

  • WoRMS (World Register of Marine Species). 2009. http://www.marinespecies.org


Allearter.dk er et projekt under DanBIF     Webredaktør Lars Skipper