Allearter.dk
Oversigt over Danmarks dyr, planter, svampe m.v.

DanBIF

 

 
Tusindben (Myriapoda)

Artsliste

   
Introduktion
 
93 arter optræder på listen over danske tusindben. Af disse er en håndfuld dukket op inden for de seneste få år, indslæbt til Danmark ved menneskets hjælp.

Tusindben udgør en underrække blandt leddyrene og inddeles i fire klasser, hhv. ægte tusindben, skolopendre, pauropoder og symphyler.

Artsliste, nomenklatur og systematik følger overvejende Andersson et al. (2005)..

 

 

 

Kugletusindbenet (Glomeris marginata) er eneste repræsentant for sin orden, Glomerida i Danmark. Den art der umiddelbart ligner mest er kuglebænkebideren (Armadillium vulgare) på trods af, at denne hører til blandt krebsdyrene. Foto: Martin Bjerg.

 

 
Systematik
Kategori Videnskabeligt navn Dansk navn
Rige Animalia Dyreriget
Række Arthropoda Leddyr
Underrække Myriapoda Tusindben
   
Historisk oversigt
  • Den første samlede oversigt over danske tusindben findes i Danmarks Fauna fra 1931 (Hammer).
  • En opdateret oversigt findes i tre separate udgivelser, om hhv. pauropoder og symphyler (Scheller 1959), ægte tusindben (Enghoff 1974) og skolopendre (Enghoff 1982).
  • Seneste samlede oversigt findes i Nationalnyckeln over svenske organismer (Andersson et al. 2005), der dækker samtlige nordiske arter.
     
Referencer
  • Andersson, G., B.A. Meidell, U. Scheller, P. Djursvoll, G. Budd & U Gardenfors. 2005. Nationalnyckeln: Mångfotingar.
  • Enghoff, H. 1974. Om tusindbenenes udbredelse i Danmark. Entomologiske Meddelelser 42: 21-32.
  • Enghoff, H. 1982. Oversigt over skolopendrenes udbredelse i Danmark. Entomologiske Meddelelser 50: 1-6.
  • Hammer, P. 1931. Tusindben. Danmarks Fauna, bd. 35.
  • Scheller, U. 1959. Symphyla and Pauropoda from Denmark. Entomologiske Meddelelser 27: 1-18.
     

Allearter.dk er et projekt under DanBIF     Ansvarshavende: Lars Skipper