|
Kun 2 arter af
sølvkræ lever i Danmark. Sølvkræ, også kaldet sølvfisk, betragtes nu
oftest som en selvstændig orden blandt insekterne, men har tidligere
været placeret sammen med
klippespringere i ordenen børstehaler, der
sammen med springhaler,
diplurer og
proturer udgjorde underklassen
Apterogyta (”de vingeløse”) blandt insekterne. De sidstnævnte
grupper placeres nu i deres egen klasse, Entognatha.
Artslisten og de
danske navne følger Petersen (1978). Systematik og nomenklatur
følger Fauna Europaea (2009).
Begge de
danske arter af sølvkræ lever synantropt (betinget af
menneskelige aktiviteter) og optræder ofte som skadedyr i
opvarmede boliger m.v. Den almindelige art, sølvkræ eller
sølvfisk (Lepisma saccharina) (billedet) er kendt af de fleste. Den anden art, ovnfisken
(Thermobia domestica) er oprindeligt en tropisk art og kræver meget
høje temperaturer og forekommer derfor primært i bagerier
etc. Foto:
Werner Meng. |