|
Kun
en enkelt art af korsetdyr
findes i Danmark. Korsetdyrene blev først beskrevet i
1983 af den danske forsker Reinhardt Møbjerg Kristensen.
Det første fund var en larve, der blev fundet på
havbunden nær Kronborg (Hamlet’s larve) i 1976. Kun
larven af denne art er kendt og arten er stadig
ubeskrevet.
Siden er der fundet langt over 100 arter og de har vist
sig at have en stor udbredelse. Korsetdyrenes
sytematiske placering har været omstridt.
Nogle kilder
regner gruppen for en selvstændig række i dyreriget. På allearter.dk
følges opfattelsen på Catalog of Life (2009), hvor de udgør en
klasse i rækken Cephalorhyncha, der desuden omfatter klasserne
mudderdrager og pølseorme. Indtil videre er to familier beskrevet:
Nanaloricidae og Pliciloricidae. Hamlet’s larve tilhører den første.
Dyrene er mikroskopisk små (0,05-0,2 mm) og lever mellem sandkorn på
havbunden (Kristensen 1993 & 2010; Kristensen & Funch. 1997).
Den eneste
kendte danske repræsentant for korsetdyr er ikke medtaget på
artslisten, da arten
endnu ikke er beskrevet.
|
Kategori |
Videnskabeligt navn |
Dansk navn |
|
Rige |
Animalia |
Dyreriget |
|
Række |
Cephalorhyncha |
|
Klasse |
Loricifera |
Korsetdyr |
|
|
|
|
-
Catalog of
Life. 2009.
http://www.catalogueoflife.org
-
Kristensen,
R.M. 2010. Pers. medd.
-
Kristensen,
R.M. 1993. Ti års jubilæum for korsetdyrene. Dyr i natur og
museum 10 (2): 2-5.
-
Kristensen,
R.M. & P. Funch. 1997. Jagten på nye dyrerækker. Dyr i natur og
museum 14 (2): 12-17.
|