Allearter.dk
Oversigt over Danmarks dyr, planter, svampe m.v.

DanBIF

 

 
Edderkopper (Araneae)

Artsliste 

   
Introduktion
 
Den danske edderkoppefauna rummer 534 arter og er grundigt undersøgt – ikke mindst i de senere år i forbindelse med udarbejdelsen af et katalog i tidsskriftet Entomologiske Meddelelser (Scharff & Gudik-Sørensen 2006). Edderkopper udgør en orden blandt spindlerne, der desuden omfatter mejere, mosskorpioner og mider foruden skorpioner og et par andre grupper, der ikke forekommer i Danmark.

Artsliste, nomenklatur og systematik på allearter.dk følger Scharff & Gudik-Sørensen (2009/2010). Danske navne følger Breiting et al. (2002) med enkelte tilføjelser.

Den efter danske forhold store og meget markante hvepseedderkop (Argiope bruennich) blev registreret i Danmark for første gang i 1992. Siden har den bredt sig og er nu udbredt i store dele af landet.

Foto: Henrik Stenholt
 
Systematik
Kategori Videnskabeligt navn Dansk navn
Rige Animalia Dyreriget
Række Arthropoda Leddyr
Underrække Chelicerata Klosaksdyr
Klasse Arachnida Spindlere
Orden Araneae Edderkopper
   
Historisk oversigt
  • I 1904 udkom den første oversigt over Danmarks edderkopper (Sørensen) – i tidsskriftet Entomologiske Meddelelser. Theridierne (kugleedderkopper) var dog ikke medtaget. Disse blev behandlet i 1920 (Deichmann), ligeledes i Entomologiske Meddelelser.
  • I hhv. 1966 og 1972 udkom to bind om Danmarks edderkopper i serien Danmarks fauna (Brændegård).
  • I 2006 udkom et katalog i Entomologiske Meddelelser med angivelse af samtlige kendte arters udbredelse fordelt på 11 faunistiske distrikter. Listen rummer 523 arter, heraf 83 nye arter for landet (Scharff & Gudik-Sørensen).
  • På Zoologisk Museums hjemmeside findes en liste over Danmarks edderkopper, der løbende bliver opdateret. (Scharff & Gudik-Sørensen 2009).
     
Referencer
  • Breiting S. et al. 2002. Danske navne på danske edderkopper og mejere. Entomologisk Forening og Danmarks Lærerhøjskole.
  • Brændegård, J. 1922. Fortegnelse over Danmarks edderkopper i E. Nielsen: De danske edderkoppers biologi, p. 679-706.
  • Brændegård, J. 1966. Edderkopper eller spindlere I. Danmarks Fauna 72.
  • Brændegård, J. 1972. Edderkopper eller spindlere II. Danmarks Fauna 80.
  • Deichmann, E. 1920. Oversigt over de danske Theridier samt slægten Dictyna. Entomologiske Meddelelser XIII. København.
  • Scharff, N. & O. Gudik-Sørensen. 2006. Katalog over Danmarks edderkopper (Araneae). Entomologiske Meddelelser 74(1): 3-71.
  • Scharff, N. & O. Gudik-Sørensen. 2009. Checklist of Danish Spiders (Araneae). Version 26-07-2009, online på http://www.zmuc.dk/entoweb/arachnology/dkchecklist.htm.
  • Scharff, N. & O. Gudik-Sørensen. 2009. Checklist of Danish Spiders (Araneae). Version 10-06-2010, online på http://www.zmuc.dk/entoweb/arachnology/dkchecklist.htm.
  • Sørensen, W. 1904. Danmarks, Færøernes og Islands edderkopper. Entomologiske Meddelelser 2. række, 1. bd. København.
     

Allearter.dk er et projekt under DanBIF     Webredaktør Lars Skipper