Allearter.dk
Oversigt over Danmarks dyr, planter, svampe m.v.

DanBIF

 

 
Årevinger (Hymenoptera)

Artsliste

   
Introduktion
 

Årevingede insekter (hvepse, bier og myrer), udgør sammen med tovingerne de artsrigeste dyregrupper i Danmark på ordensniveau. Knap 4.300 danske arter indgår pt. på allearter.dk, men det er et meget usikkert tal og vil sandsynligvis blive kraftigt justeret i de kommende år.

De årevingede insekter rummer også den artsrigeste danske gruppe i dyreriget på familieniveau, Ichneumonidae, med knap 1.600 arter repræsenteret på allearter.dk - tæt på 10% af de kendte danske insektarter!

NB: Myrer og bier behandles særskilt.

 

 

 

Biulven (Philanthus.triangulum) er et kraftigt insekt, der kan flyve af sted med bytte i form af bier, der næsten er på størrelse med den selv. Biulven er tilsyneladende blevet mere almindelig i Danmark i de senere år. Foto: Søren Tolsgaard.
 

Nogle enkelte af familierne af årevinger har vi ganske godt styr på, især inden for den gruppe der kaldes aculeate hvepse, som rummer bl.a. myrer, bier og gedehamse.

Blandt snyltehvepsene derimod, findes nogle meget artsrige grupper, hvis forekomst i Danmark vi endnu kun ved meget lidt om. Det gælder i særdeleshed familien Braconidae, der skønnes at være repræsenteret i de danske museer og privatsamlinger med ca. 1.200 arter – og sandsynligvis forekommer 1.500-2.000 arter i den danske natur (Munk 2009). Dyrene i samlingen på Statens Naturhistoriske Museum er kun er bestemt til slægt og der er stort set intet publiceret om forekomsten af disse dyr i Danmark, så indtil videre følges listen over arter fra Danmark angivet på Fauna Europaea (2009).

En undtagelse blandt snyltehvepsene er sorthvepsene (overfamilierne Proctotrupoidea og Platygastroidea), der er grundigt bearbejdet af P.N. Buhl. En opdatering udarbejdet til allearter.dk (2009) rummer alene 52 nye danske arter, hvoraf ca. to tredjedele er navngivet af Buhl som nye for videnskaben!

Artslisten på allearter.dk er stykket sammen fra en række forskellige kilder. For de grupper, hvor der findes eksperter, nyere publikationer eller autoritative hjemmesider vedrørende danske arter er disse blevet benyttet. For en stor del af de parasitiske hvepse er online-oversigten over samlingerne på Statens Naturhistoriske Museum (2009) den primære reference.

For overfamilien Chalcidoidea, en stor gruppe af parasitiske hvepse, er Universal Chalcidoidea Database (2009) benyttet og for træ- og bladhvepse (Symphyta) er Blank (2009) benyttet. For enkelte familier er Fauna Europaea (2009) benyttet.

For en oversigt over de primære referencer for de enkelte familier, se her.

Systematik og nomenklatur følger primært referencen for den enkelte familie. Danske navne er indtil videre taget fra Jørgensen (2001) og Enghoff (1987). 

For enkelte grupper er der udarbejdet nye opdaterede lister i forbindelse med projekt allearter.dk. Det drejer sig om følgende familier: 

  • Ampulicidae (Poulsen 2009b)
  • Andrenidae (Madsen 2010)*
  • Apidae (Madsen 2010)*
  • Chrysididae (Poulsen 2009a)
  • Colletidae (Madsen 2010)*
  • Crabronidae (Poulsen 2009b)
  • Halictidae (Madsen 2010)*
  • Megachilidae (Madsen 2010)*
  • Melittidae (Madsen 2010)*
  • Mutillidae (Abenius 2009b)
  • Platygastridae (Buhl 2009)
  • Pompilidae (Abenius 2009c)
  • Proctotrupidae (Buhl 2009)
  • Sapygidae (Abenius 2009d)
  • Sphecidae (Poulsen 2009b)
  • Tiphiidae (Abenius 2009e)
  • Vespidae (Eumeninae) (Abenius 2009a)

* Danmarks bier er under revidering p.t. En opdateret oversigt ventes udgivet i form af i alt fem artikler i Entomologiske Meddelelser, hvoraf de første tre er udkommet (Madsen & Calabuig 2008 & 2010 samt Calabuig & Madsen 2009). Indtil videre er følgende familier behandlet: Colletidae, Andrenidae, Melittidae og Megachilidae.
 

Systematik
Kategori Videnskabeligt navn Dansk navn
Rige Animalia Dyreriget
Række Arthropoda Leddyr
Underrække Hexapoda  
Klasse Insecta Insekter
Orden Hymenoptera Årevinger
   
Historisk oversigt

Samlede oversigter 

  • Der foreligger ingen samlede oversigter over de danske årevinger.

En del grupper af årevinger er behandlet såvel i bogserierne Danmarks Fauna og Fauna Entomologica Scandinavica som i tidsskrifterne Entomologiske Meddelelser, Natur og Museum samt Flora og Fauna. Se en oversigt over disse her

I Entomologiske Meddelelser findes desuden en detaljeret oversigt over bestemmelsesværker, håndbøger m.v. til de enkelte familier af årevinger (Lomholdt 1984).

På Entomologisk Forenings hjemmeside (http://entomologiskforening.dk) findes et indeks over artikler i Entomologiske Meddelelser fra 1887-1999 ligeledes med fokus på de enkelte familier.

Et tilsvarende indeks over tidsskriftet Flora og Fauna fra 1892-1994 kan findes på hjemmesiden http://www.floraogfauna.dk.

Referencer
  • Abenius, J. 2009a. Danske Eumeninae. Upubl. (excel-fil).

  • Abenius, J. 2009b. Danske Mutillidae. Upubl. (excel-fil).

  • Abenius, J. 2009c. Danske Pompilidae. Upubl. (excel-fil).

  • Abenius, J. 2009d. Danske Sapygidae. Upubl. (excel-fil).

  • Abenius, J. 2009e. Danske Tiphiidae. Upubl. (excel-fil).

  • Blank, S. 2009. Databaseudtræk fra ECatSym: Electronic World Catalog of Symphyta. http://www.zalf.de/home_zalf/institute/dei/php_e/ecatsym/ecatsym.php. Upubl. (excel-fil).

  • Buhl, P.N. 2009. Nye danske sorthvepse. Upubl. (word-fil).

  • Enghoff, H. 1987. Vesteuropas insekter. Dansk bearbejdelse af M. Chinery: Collins Guide to the insects of Britain and Western Europe. Gad.

  • Fauna Europaea. 2009. http://www.faunaeur.org

  • Jørgensen, J. 2001. Danske og videnskabelige navne for hvirvelløse skadedyr og nyttedyr på dyrkede planter og planteprodukter. DSR Forlag.

  • Lomholdt, O. 1984. Årevinger (Hymenoptera). In: Entomologisk Litteratur - En hjælp til studiet af den danske insektfauna. Entomologiske Meddelelser 51: 71-78.

  • Madsen, H.B. 2010. Checkliste over de danske bier. Upubl. (word-fil).

  • Madsen, H.B. & I. Calabuig. 2008. Kommenteret checkliste over Danmarks bier - Del 1: Colletidae (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelelser 76: 145-163.

  • Madsen, H.B. & I. Calabuig. 2009. Kommenteret checkliste over Danmarks bier - Del 2: Andrenidae (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelelser 77: 83-113.

  • Munk, T. 2009. Pers. medd.

  • Poulsen, K.R. 2009a. Danske Chrysididae. Upubl. (excel-fil).

  • Poulsen, K.R. 2009b. Danske Sphecoidea. Upubl. (excel-fil).

  • Statens Naturhistoriske Museum. 2009. Collection inventory of the Hymenoptera collection. http://www.zmuc.dk/EntoWeb/collections-databaser/Hymenoptera/Hymenoptera.htm

  • Universal Chalcidoidea Database. 2009. Natural History Museum. London. http://www.nhm.ac.uk/entomology/chalcidoids


Allearter.dk er et projekt under DanBIF     Ansvarshavende: Lars Skipper